
Velkommen til Dansk Lystløgner Samfund
Vi er foreningen for alle lystløgnere i Danmark, Grønland og Færøerne. Dyk ned i løgnens kunst, del dine historier, og bliv en del af et unikt fællesskab. Sammen udforsker vi løgnens mange facetter med et glimt i øjet.
Vores beretning
Vi her hos DLS, er en dedikeret non-profit, hvor alle økonomiske ressourcer, går til nødvendige oplevelser.
Nu vil du nok spørge dig selv- hvem er DLS? Dette glimrende spørgsmål, kan vi fra Aspirantkontorets side besvare med følgende udsnit fra den danske version af vor manual “Mit liv i løgn” af vor grundlægger Baron von Münchhausen, Gud bevare hans løgnagtige sjæl.
Dansk Lystløgner Samfund er en national division af det Internationale Lystløgner Samfund (International Lustlier Society), som har det formål at samle lystløgnere fra alle lande og samtlige kontinenter. Folk bruger tit løgnen som et redskab i deres dagligdag, men desværre har tidens forkastelige moralstandard stemplet løgnen som forkert og syndigt. Derfor må vi lystløgnere stå sammen i et hemmeligt broderskab, hvor vi kan dyrke løgnens lyksaligheder. Vi må til stadighed minde menneskeheden på, at dens tilstedeværelse i denne verden skyldes verdens første løgn (da Eva sagde til Adam: Spis bare æblet, Gud ser det ikke!). Menneskeheden forstår ikke deres taknemmelighedsgæld til lystløgnere.
Dansk Lystløgner Samfund er stiftet i 1917 af den store gullaschbaron Frederik Jensen, som det lykkedes at bilde en halv nation ind, at hans gullasch bestod af oksekød, på trods af den kraftige smag af råddent rottekød. DLS er en eksklusiv kreds af de bedste løgnere i Danmark, og har siden dannelsen fået flere og flere medlemmer, hvis identiteter er hemmelige for aspiranter. Det kan dog gøres at Samfundet har flere medlemmer i Folketinget, ved Højesteret og endda et enkelt i Kongehuset.
Vores historie
Samfundet blev oprettet i 1995 hvor daværende præsident Bill Clinton var æresmedlem. I januar 2026 genopstod samfundet fra de døde hvor Bill Clinton stadig er æresmedlem.
På billedet nedenfor ses Bill Clinton forlade den lokale kebab restaurant i kreds 2, efter hans første møde som æresmedlems i 1997.
Opret din egen hjemmeside med Webador